HISTORIEN OM GLØD®

Så hvordan opstår ideen til at udvikle et alternativ til traditionel natbelysning?

For os, Kristina, Anna og Peter, opstod tanken i kølvandet på en periode med afbrudte nætter. I første omgang i form af et behov for bedre og anderledes lys og et ønske om et godt alternativ til det eksisterende udvalg af nat- og vågelys. Vi rykkede sammen om bordet, snakkede, tegnede og skrev ned. Med hver vores faglige baggrund bød vi ind med forskellige perspektiver, ideer og erfaringer.
Anna havde bl.a. sejlet på Stillehavet og oplevede
dér, hvordan det røde lys blev anvendt til at orientere sig på skibet om natten.

Ideen til GLØD var født.

Spørgsmålene var mange, men vi oplevede, at svarene heldigvis var endnu flere. Vi har nemlig sørget

for at GLØD er blevet testet, justeret og testet igen. Lampen har været afprøvet hos både børnefamilier og på plejehjem med rigtig god feedback. Eksempelvis oplevede man på plejehjemmet færre opvågninger hos beboerne, og dermed en mere sammenhængende nattesøvn. Vi er derfor stolte af at kunne sige, at lampen faktisk er udviklet i samarbejde med nogle af dem, som kommer til at bruge den.

GLØD er udviklet med blik for vores grundlæggende værdier – design, bæredygtighed og funktionalitet. Disse værdier har vi fra starten tænkt ind i udviklingen af lampen. Vi vil kunne stå inde for alt det, GLØD repræsenterer.

Anna Kirstine Winthereik:
Jeg har været færdiguddannet læge siden 2010. Udover at være ved at specialisere mig til at blive praktiserende læge, har jeg lavet en ph.d. på Aarhus Universitet. Den handlede om, hvordan man kan sikre god behandling for svært syge og døende mennesker. Selvom der er langt fra det forskningsfelt til min nuværende interesse for sund belysning, har min forskningserfaring givet mig mulighed for at undersøge det videnskabelige belæg for den gavnlige effekt af det røde lys om natten.

Peter Svendsen:
Jeg er arkitekten bag designet til GLØD. Jeg er uddannet cand.arch. fra Arkitektskolen i Aarhus og har specialiseret mig i industrielt design og bæredygtighed, hvilket også kommer tydeligt til udtryk i lampen.

Kristina Laut Matzen:
Jeg har prøvet lidt af hvert i mit arbejdsliv lige fra 9 år som sygeplejerske til leder af et plejehjem og forsker. Jeg har en ph.d. i folkesundhedsvidenskab, og er nu landet godt på benene som iværksætter. Jeg glæder mig til at se GLØD komme ud til gavn for alle, som har brug for lys i natten.