Glød
- et sundt lys i natten

Den gode søvn er fantastisk. Den afbrudte er frustrerende. Langt de fleste af os oplever perioder i vores liv, hvor søvnen afbrydes, og hvor vi har brug for at tænde lys. GLØD er et unikt sundt alternativ til natlig belysning til dig, der er oppe om natten.

Hvorfor? Fordi forskning viser, at brug af almindeligt hvidt lys om natten har en række negative effekter. Det forstyrrer døgnrytmen, gør det sværere at falde i søvn igen, påvirker immunsystemet og dit generelle velvære. GLØD er en natlampe i et holdbart og stilrent design med et lys, som gør det muligt at orientere sig uden at kroppens naturlige søvnhormon påvirkes. Det gør GLØD unik.

Kære alle

Som alle andre er vi i GLØD også påvirket af COVID19.

Da stort set alle dele af produktionskæden til GLØD-lampen er sat i bero, trækker leveringsdatoen for lampen ud indtil der igen er åbnet op og gang i fabrikkerne.

Det betyder, at vi på nuværende tidspunkt ikke kan komme med en præcis dato for, hvornår lampen kommer på markedet.

Vi lover at holde jer opdateret løbende, og håber snart at vi kan sende lamper afsted til glæde og gavn.

Indtil da pas på jer selv og hinanden.

KH Anna, Peter og Kristina

Foredrag om lys i natten og søvn

Vi holder foredrag om, hvordan lys påvirker søvn, velvære og trivsel. Vi inddrager relevant teori, fortæller om de fysiologiske mekanismer bag søvn samt den nyeste forskning. Herudover indeholder foredraget eksempler på egne undersøgelser om brug af lys om natten og afprøvning af lampen hos demensramte mennesker. Foredraget kommer med bud på, hvad du selv kan gøre for at give søvnen de bedste forudsætninger – udover at undgå at bruge forkert lys om natten. Foredragene er alment gældende men vil kunne skræddersyes til jer. 
Ring eller skriv gerne og vi kan tage en snak om den løsning, der passer jer.

Foredragsholdere

Kristina Laut Matzen

Sygeplejerske, kandidat og Ph.d. i folkesundhedsvidenskab fra Aarhus Universitet

Med et solidt afsæt i mange års klinisk erfaring som sygeplejerske, leder på et plejehjem samt en forskningsmæssig baggrund er Kristina en dygtig formidler med meget viden at trække på. Derudover er Kristina mor til to små drenge med alt, hvad dertil hører af personlige erfaring med afbrudte nætter, søvnunderskud og desperat googleopslag i jagten på bedre søvn. 

Udover at arbejde med GLØD er Kristina aktuelt ansat i en forskerstilling på Aarhus Universitetshospital, hvor hun er med i et team, der forsker i hjerte-sygdomme.

Anna Kirstine Winthereik

Læge, Ph.d. i medicin fra Aarhus Universitet

Anna er en erfaren og indlevende underviser og foredragsholder. 

Udover at være en del af GLØD er Anna under uddannelse til praktiserende læge. Anna har været færdiguddannet læge siden 2010. Hun er derfor i sit faglige virke vant til at forholde sig til mange aldersgrupper og meget forskelligartede sundhedsproblematikker. Denne erfaring gør, at foredragene også inddrager fysiologiske faktorer og fysiske forhold i relation til søvn. 

Anna er mor til to piger og oplever jævnligt effekterne af afbrudt søvn. 

Ring eller skriv

På tlf.: 2972 3215 eller send os en mail

Hvis du har spørgsmål til os, enten om forskningen bag udvikling af lampen, eller er interesseret i at høre mere om vores foredrag eller produkt, så skriv eller ring gerne.